Gylden morgenstund med nybørstede tænder, stuevinduet på klem og fugleskønsang i lydbølger. Tilbageholde stille åndedrag og forsigtigt stikke næsen ud til en udsovet lungeopfyldelse. Bare stå der i tavshedens brændeovnsvarme bag ruden, lade øjnene festberuses på fuglefarverigdommen i guldlys ved fodernettet. Og gærdesmutten, der smutter i sit morgenfulgebad, dimse, vimse og grundig rysten.




SUK, hvor romantisk!
Her var helt stille. Bare brændeovnen, fuglesangen og lille romantiske mig …
Så smukt, så smukt – skulderne faldt helt ned.
Aaaaaaaah! Sister Bonde, der er ikke noget som at komme hjem i sig selv, vel?!