Ved køkkenarbejdspladsen er der vinduesudsigt ud i minigården omgivet af store grimme graner, der holder skiffertaget på huset, i efterårsstorme, helt fra Amerika. Et lille indelukke af håndlagt stentrappeparti. En hyggelig hule er vejen til indgangsdøren. Så står han der og hakker og braser og kikker op og ser den første. Svalen, hun kom lige vingesusende forbi for at hilse på fra de varme lande. Brændeovnen buldrer og linsesuppen simrer, enlig svale gør ingen sommer, endnu.




Oh, svalen. Der er nok mindst 14 dage endnu -og måske 3 uger.
Den første plejer at komme her på egnen omkring 1. maj.
Tak for dit indlæg. Nu drømmer jeg mig til den første.
Farmer, det glæder mig jeg kan glæde dig. Jeg siger dig, der lød et brøl fra køkkenet så jeg var ved at falde af kontorstolen, efterfulgt af jubeldans! Der er bare ikke noget så livsbekræftende som den første svale!
Mmmm, linsesuppe!
Linsesuppe er nemlig lige mmmm, på en kold og pletvåd april aften!