I Eire laver de ikke længere mange præster, som man gjorde det i sin tid, hvor man lavede rigtig mange nok, så der også var til eksport. Det var dengang det var et rigtig fattigt land og det var en stor ære for en irsk mor at have en ’son of the cloth’ (søn af klædet). Irske præster har missioneret i alverden i umindelige tider og for kirken er denne nedgang naturligvis et problem og menigheden er for tilbagegående, kirken mister simpelthen ‘markedsandele’ hele tiden.
I dag mødte jeg en god bekendt, ‘a man of the cloth’. Han havde været til konference i udlandet og mødt en masse gamle præstevenner, det havde været en god berigende tur for ham, men han kikkede mig meget alvorligt og dybt i øjnene og sagde, ‘vi er et dødsdømt folkefærd, der var ikke een mand dér under 50′ … Havde jeg været irer og katolik, så ville jeg have svaret med dybde og alvor i øjnene, at jeg vil bede for dem. Det er jeg ikke, i stedet smilede jeg bredt og lidt frækt og sagde – ‘you guys, you’ll just have to pull your socks up’. Mit svar kom helt bag på ham og hvor han lo fra hjertet, denne ‘man of the cloth’ og smuttede med sine øjne og det er jo der de skal lære at komme fra, alle disse alvorsmænd. Og nu sidder jeg her på mit bjerg og forestiller mig at afrikanerne og sydamerikanerne snart kommer her, for at missionere … Viva La Revolución!




“ikke een mand dér over 50″ lyder da ikke dødsdømt…. Skulle det have været “under 50″?
DOH! Jow! TAK!
Stoennie – den slags droemme kaldes mareridt; de har nemlig vaeret under den irsk-katolske indoktrinering!
Tina, det er dælme ingen drøm, blot en forestilling …
Tænk sig, om den katolske kirke en dag giver dem lov til at indgå ægteskab… så kommer der nok en hel del mænd under 50 “in the cloth” … mon ikk*
Måske Fruen, jeg ved det ikke og helt ærligt, så må jeg indrømme at jeg ser det som ‘deres’ problem, jeg lever lykkeligt uden …