Så sad man mageligt dér og kørte ensombil i søndagtempo.
Sneg sig afsted på de små veje med fuglesmuthaler i bakspejlet.
Så flød man i flyderen og så en nydelig mand ved afvænningsværestedet der
sneg sig til at stikke en blaffefinger ud mod een.
Så sad man mageligt der og kvindevendte uskyldshåndflader opad mod himlen
og sneg sig til at se den pæne mand i bakspejlet.
At han godt vidste at en alenekvinde ikke ville have ham med
Og så sneg han sig til at nikke anerkendende.
Snigerblaffer
maj 12, 2008 by Irene
5 svar
Læg en kommentar
-
Klik og kik
-
Kommentarer
Irene om Feriefodertjans Tina - omme i London om Feriefodertjans Irene om Ønsker tillykke Sister Bonde om Ønsker tillykke Tina - omme i London om Aaaaaaauuuuuuuuhm -
Min Etsy Shop
-
Musikglædemusik
-
My Blog In English
-
-
Knapper
Meta
-
-
Statistikken
- 77,920 hits
Spillets regler – også i det lysegrønne….
Ja, og det ærgrer mig sådan at jeg er sådan en tøsedreng!
OEV, hvor kedelig er det nu den moderne verden er nogen gange? Jeg kan huske din navnesoester engang samlede tre mandlige blaffere op og tog dem med fra Skive til Aarhus. Hele familien skaeldte ud paa hende i mindst en uge “taenk sig, hvad der kunne vaere sket bla, bla, bla”. Der skete ingenting ud over at de tre kom glade og tilfreds til deres destination og Irene foelte hun havde gjort en god gerning!
spillet regler er trælse at følge en gang imellem
Jeg har altid samlet blaffere op – måske fordi mange af mine rejser førhen forgik på tomlen (det vidste familien ikke!) Den længste var Island rundt for alt for mange år siden og den seneste i Scotland for nogle år siden – kun en lille tur rundt Skye.
Sidst jeg havde en med oppe at køre, var på vej hjem fra Jylland – samlede ham op ved Herning – og satte ham af i Odense. Det var MEGET ubehageligt og jeg fortrød inderligt! Manden havde været på fugletur med kammeraterne og havde ikke været i bad i fire dage! Han STANK og jeg syntes det var uhøflig at åbne vinduet.