Hvis ikke jeg tager meget fejl, saa er det en EU ting. EU bestemmer hvad vi skal kalde ting, uanset om det passer ind i sproget eller ej. Jeg gaar ud fra det paa en eller anden maade virker saadan paa fransk! GRRR… jeg der altid har vaeret STOR EU tilhaenger bliver sgu mere og mere e-utilhaenger paa mine gamle dage. De laver love og regler bare for at lave noget og helt og aldeles uden at undersoege hvordan i alverden de skal foeres ud i livet og vores politikere gaar bare med til det. Klaphatte!
Ahemmm… jeg stiger nu ned fra min soap box i sommerheden. Speech over!
Fru Green, det lader godt nok til at være den markedøkonomiske filosofi. Når man sidder i det indeværende økonomiske klima i Irland, så mener jeg ikke man kan sige den markedsøkonomiske metode har vist sig at være en succes …
Da jeg var i sundhedsområdet kaldte vi altid ambulancerne for “kundevogne”.
Vi var åbentbart ikke besjælet af sort humor, men var i stedet ret fremsynede?
Da jeg var ung og smuk i konsulentbranchen var jeg en gang til møde med et stort bryggeri. De opererede med det traditionelle marketingsbegreb: heavy users.
(Jeg var ved at falde ned af stolen – både af grin og forargelse).
Synes nu kunder ikke er så meget anderledes end det nye borgere. Det er bare new speak. Men det kan jo også gøre en træt.
Måske “hospitalsbruger” er bedre end at patientificere personerne. Klientificering er heller ikke godt.
Der er et reelt problem med incentiver for sundhedspersonale; de gør et fremragende job, men de sidste 20 år har dog vist, at det (i Danmark) hjælper “at sætte obs” på effektivitet og kvalitet.
Det er ikke godt hvis aflønningen afhænger af hvor mange syge personer, der er, i stedet for hvor mange, der er raske.
Om man bliver behandlet ambulant eller er indlagt paa sygehuset, eller man bliver behandlet i laegehuset eller maaske hos tandlaegen eller hjemme, saa er man en patient. En patient er en person der skal have behandling. Behandlingen bestaar af laegehjaelp og/eller sygepleje. Jeg kan ikke lige umiddelbart komme i tanker om andre. Laeger og sygeplejersker arbejder i sundhedsvaesenet, ikke i servicesektoren.
Ahemmm… jeg stiger lige af kaephesten igen. HYP HYP!
“Kunder” er jo blot et udtryk for dem, der betaler regningen. Det rækker nok ikke. Måske sygehusverdenen kan kalde “patienter” for “ejere”. Nå nej, ejere bestemmer jo …
Tja, i den virksomhed hvor jeg arbejder, hed kunderne engang publikum! Det område hvor de tålmodigt stod og ventede på at få lov til at slippe deres spareskillinger hed publikum-areal.
Er det ikke “bare” en sproglig udvikling af de mere perfide, der sker (også) indenfor sundhedsvæsnet?
Hvis ikke jeg tager meget fejl, saa er det en EU ting. EU bestemmer hvad vi skal kalde ting, uanset om det passer ind i sproget eller ej. Jeg gaar ud fra det paa en eller anden maade virker saadan paa fransk! GRRR… jeg der altid har vaeret STOR EU tilhaenger bliver sgu mere og mere e-utilhaenger paa mine gamle dage. De laver love og regler bare for at lave noget og helt og aldeles uden at undersoege hvordan i alverden de skal foeres ud i livet og vores politikere gaar bare med til det. Klaphatte!
Ahemmm… jeg stiger nu ned fra min soap box i sommerheden. Speech over!
Når patienter kaldes kunder så mangler vi bare at de gør ord til handling.
Tina, jeg har aldrig været fan. Aldrig.
Fru Green, det lader godt nok til at være den markedøkonomiske filosofi. Når man sidder i det indeværende økonomiske klima i Irland, så mener jeg ikke man kan sige den markedsøkonomiske metode har vist sig at være en succes …
Da jeg var i sundhedsområdet kaldte vi altid ambulancerne for “kundevogne”.
Vi var åbentbart ikke besjælet af sort humor, men var i stedet ret fremsynede?
Det ville være grumme grimt efter min mening – er man så en god kunde, hvis man er meget eller ofte syg?
Da jeg var ung og smuk i konsulentbranchen var jeg en gang til møde med et stort bryggeri. De opererede med det traditionelle marketingsbegreb: heavy users.
(Jeg var ved at falde ned af stolen – både af grin og forargelse).
Synes nu kunder ikke er så meget anderledes end det nye borgere. Det er bare new speak. Men det kan jo også gøre en træt.
Måske “hospitalsbruger” er bedre end at patientificere personerne. Klientificering er heller ikke godt.
Der er et reelt problem med incentiver for sundhedspersonale; de gør et fremragende job, men de sidste 20 år har dog vist, at det (i Danmark) hjælper “at sætte obs” på effektivitet og kvalitet.
Det er ikke godt hvis aflønningen afhænger af hvor mange syge personer, der er, i stedet for hvor mange, der er raske.
Om man bliver behandlet ambulant eller er indlagt paa sygehuset, eller man bliver behandlet i laegehuset eller maaske hos tandlaegen eller hjemme, saa er man en patient. En patient er en person der skal have behandling. Behandlingen bestaar af laegehjaelp og/eller sygepleje. Jeg kan ikke lige umiddelbart komme i tanker om andre. Laeger og sygeplejersker arbejder i sundhedsvaesenet, ikke i servicesektoren.
Ahemmm… jeg stiger lige af kaephesten igen. HYP HYP!
Jeg vil sige det samme som hende der sagde noget lige før! Godt brølt Tina!
“Kunder” er jo blot et udtryk for dem, der betaler regningen. Det rækker nok ikke. Måske sygehusverdenen kan kalde “patienter” for “ejere”. Nå nej, ejere bestemmer jo …
Velkommen til Niels! Det jo det, det er …
Tja, i den virksomhed hvor jeg arbejder, hed kunderne engang publikum! Det område hvor de tålmodigt stod og ventede på at få lov til at slippe deres spareskillinger hed publikum-areal.
Er det ikke “bare” en sproglig udvikling af de mere perfide, der sker (også) indenfor sundhedsvæsnet?
Pyh – hvor er det varmt!!!!!
Jeg glæder mig til den dag skolerne siger: Velkommen kære kunde! Du er nu 6 år og vi har derfor et særligt tilbud til dig!
og hos mig hedder det stadig patient