Jeg arbejdede engang sammen med en inspirerende kvinde i nogen tid. En stor frodig kvinde med hår så langt og mørkt og krøllet, at det lignede tykke reb. Med sin store melodiske stemme var hun professionel til fingerspidserne og hun banede og svovlede over de andre spaniere på kontoret, som ikke integrerede sig. Hun sejlede rundt i kontorlandskabet med sit lange hår og sin gravide vom med hængebryster i overalls. Hun var fra varme, solrige Spanien og sørgede for at holde sin naturlige ansitsbehåring helt i skak. Jeg er sikker på det gode klima stadig boblede under hendes hud, mens hun boede her i regnvåde Irlands atlanterhavsblæst. Nu er hun flyttet tilbage til varmen, sammen med sin smukke datter og sin irske mand. Jeg tror hun trængte til lidt af det varmblodige liv igen og ikke kun at være omgivet af fade maddikeagtige blegansigter – selvom de skam kan være varmblodige nok …
Note: Jeg har aldrig været i Spanien, men jeg har lige været på en virtuel tur, det vil jeg gerne anbefale dig at gøre også, lige her!
Du skal vaere saa hjertelig velkommen, Irene. Jeg er sikker paa, at du vil elske den varmblodet stil 😀
Som du beskriver hende så smuk…….. jeg håber at hun kan læse med 🙂
Fisker, nå, ja, lidt varmt er det vel altid … One day!!!
Marianne, det kan hun ikke, men hun kan så meget andet og det er så det spytter! Hun er det dejligste menneske!
Jeg kender faktisk en spansk kvinde, som minder meget om hende du beskriver. Hun var endt i Tyskland. Hun var aldrig bleg for at hive sin guitar frem og underholde, saa taarerne trillede og tyskerne klappede 😉
For mig er hun arketypisk spansk, det ved jeg godt er den groveste generalisering, men altså … Der er bestemt basis for et besøg, dér! 😉
Det er da ikke en pæn beskrivelse af beboerne på Den Grønne Ø?
Nå men det er jo heller ikke pointen. Det er en skøn beskrivelse af en kvinde.
Donald, jamen vi er altså maddikefarvede her, her er ikke varmt nok til at gå i korte bukser og små toppe … Slet ikke, og så regner det også meget, jeg synes faktisk beskrivelsen er ret præcis! 😉