Jeg hører det for mit indre øre, lyden af hendes stemme. Hun triller og synger sine ord. De flyder og glider og ruller selv så let af tungen. Hun siger ikke ‘pørson’ eller ‘pørsan’, hun siger ikke ‘person’ heller, hun er et charmerende menneske, der siger ‘persen’. Jeg varmes ved lyden af det menneske i mit øre.
Note: Tak til Tina for inspiration.
Hov hov – eller ehmmm.. tak – eller noget!
Kys!
Jeg elsker det; ‘lyden af personlig charme’ 🙂
Fisker, det gør jeg også … I bogstavligste forstand! 😉
[…] Man kan godt komme til at lyde sådan lidt udenlandsagtig, hvis man ikke praktiserer. Måske er det lyden af personlig charme, man udvikler på den måde… Danskerne i Madrid skal mødes i aften. Denne gang på en bar […]