I bjergene, hvor jeg bor

Solen skinnede på nogle af bjergene omkring mit hjem. Jeg besøgte vores lokale Farm Shop og var hos mekanikeren, hvor jeg ventede pænt i bilen og vinkede til mine danske fæller på den anden side af dalen …

Tinahely Farm Shop

Udsigt til danske fæller fra mekanikerens

Og den takkede tornblad blomster sig gul og grøn. Måske de godt ved at jeg har danske fæller, der er misundelige på dem på denne årstid …

Fuglefløjt

Fuglene fløjter forår i solskinnet i min have.
Jeg fløjter med og smiler solskin i min mave!

Den forhadte måned

Hver måned har sin charme men november er forhadt af mange, nuvel når træerne har smidt bladene, hvilket de har når vi kommer til november, så får vi lov til at opleve naturens arkitektur, naturen uden indpakning. En tur i løvskoven og et kik op mod himlen giver en oplevelse af naturens smukke naturlige katedral. Vi får lov til at se naturen helt hudløs og ærlig ofte med smukke iskrystaller om morgenen … November er den måned hvor vi kravler sammen i vore boliger, taler sammen, nyder lyset fra vore stearinlys og lytter til brændeovnens knitren. Vi gearer ned … Det er november og også den måned er smuk, hvis vi husker at lukke op for vort naturlige sanseapparat.

To minutters stilhed

I dag holdt jeg to minutters stilhed for Ane-Maries nye bogudgivelse:

Jeg står stille ved havedøren med mit åndedrag tilbageholdt, helt stille står jeg med vidtåbne øjne mens mine ører sanser lyden af havens fugle. Jeg lytter til lyden af de små fugles plasken i fuglebadet. Ser dem sidde stille på kanten mens de ser på deres egne spejlbilleder i vandoverfladen før de hopper i og dukker hovedet under vandoverfladen for derefter med stor hast at bevæge vingerne så det ellers stille vand sprøjter og sjasker over fuglen og ud over kanten af fuglebadet.

Mit fuglebad er en meget stor rødlersunderskål, der er placeret ovenpå en rødlerspotte til blomster. Jeg har ingen blomster i min have, kun de vilde, smukke naturlige blomster der tiltrækker fuglene.

Stille står jeg og ser med mine åbne øjne at der er en kø af småfugle til fuglebadet, alle får de efter tur et bad. Når solsorten til sidst kommer forsvinder småfuglene i ét nu. Solsorten spankulerer selvtilfreds omkring, hopper nonchalant op i fuglebadet og begynder straks at slå med vingerne så vandet sprøjter i store våde dråber, halefjerene bliver bredt ud og vanddråberne lander også der.

Jeg holder vejret, helt stille og tænker jeg må huske at fylde vand i fuglebadet næste gang jeg er udenfor i haven.

Æggeuret ringer, mine to minutters stilhed er slut, brødet skal ud af ovnen …

Tillykke Ane-Marie! Må din bog flyve af hylderne!

Note: Ane-Marie Kjeldbergs bog “Fald nu ned – skriv en solsort” kan købes her!

Havnetur på bagsiden

Endelig fandt jeg bagsiden af Arklow havn …

Mundfullness

Mindfullness er konceptet hvor man lever nu, er vågen, føler, observerer, er til.

Et koncept jeg har været heldig at kende og leve efter helt fra barnsben hvor jeg dagligt blev mindet om at kikke på den smukke udsigt, dufte til blomsterne, iagttage rugmarken, berøre de naturlige fibre i uldtrøjen og mærke kalvens våde ru tunge, der slikkede begærligt på mine fingre når jeg stak hånden i dens mund. Mærke det varme sand under fødderne på stranden og kæmme gruset for fossiler; stoppe – holde åndedrættet tilbage og iagttage fuglene i haven eller rådyret i skovbrynet.

Mundfuldness er at huske at smage alle nuancerne, når man spiser hjemmebagt æbletærte med æbler af egen avl …

På tur i det moderne Dublin

Sidste søndag var jeg på eventyr i Dublin. Her er noget af alt det moderne Dublin jeg fandt omkring Grand Canal og Hanover Dock!

Nyt, spændende, moderne Dublin! God tur!

Paps i flow

Man bliver jo helt varm langt ned i tæerne, gør man!

Og der er lidt mere her!

Tak for turen Bjarne

I nat døde en af de danske giganter. Bjarne Lund-Jensen tog på sin allersidste rejse og vi har mistet et fint menneske, et spændende menneske, et stort menneske, et berejst menneske. Danmarks mest berejste mand!

Jeg “mødte” Bjarne to gange. Første gang var i 2006, hvor jeg var til virtuelt møde på et lusket værtshus i Odense sammen med ham og en håndfuld af røverhistoriefortællere. Gitzechen dokumenterede noget så smukt. Anden gang var som passing ships in the night, hvor jeg skulle med et fly til London sammen med Tina og vi var ved at boarde flyet i Billund og så Bjarne stige af flyet. Bjarne sendte os det smukkeste, mest levende smil, da han opdagede hvem vi var og Tina formåede at fange essencen af manden i et smukt portrætfoto!

Bjarne er det mest levende menneske jeg aldrig har mødt! Æret være Bjarnes minde.

Note: Du kan se et interview med Bjarne her!

Hast

Et hastigt kik,
en hurtig ide,
forhastet,
for hurtig.